Skuld advarer om Zika Virus i Singapore
Assuranceforeningen Skuld advarer medlemmer om, at Singapore fra den 1. september 2016 betragtes som et Zika epidemiområde. Dette kan påvirke et fartøjsanløb af Kina. Skibe fra Zika-ramte områder skal have et desinfektionscertifikat udstedt af regeringen eller et godkendt inspektionsselskab.
Da virkningen af Zika virus i Singapore stadig er under udvikling, kan det påvirke skibe på vej til Kina der laster eller losse i Singapore eller anløber havnen for at bunkre, selv om dette sker uden for det egentlige havneområde.
Der kan være nogle lokale variationer afhængigt af, hvilken havn i Kina et fartøj anløber. Ved anløb i Kina skal skibe fra Singapore have certifikat på, at fartøjet er blevet gasset for at udrydde myg. Skuld opfordrer til at skibe også får udstedt certifikat efter stop uden for havneområdet i Singapore. Speditører i Singapore bør være i stand til at henvise til professionelle gasningsvirksomheder, der har internationalt anerkendte certificeringsstandarder. Medlemmer rådes dog til at sikre, at en sådan certificering er accepteret i den relevante kinesiske havn.
Kilde: Skuld