Skibsbygning igen i gang på P+S værft
På det konkursramte P + S værftet i Stralsund bygges der igen skibe. Siden mandag morgen har omkring 300 værftsarbejdere været i gang med arbejdet på at få de to færger til det danske rederi DFDS. Værftets genoptagelse af arbejdet gør det måske nemmere at finde en køber.
”Produktionens start to en halv måned efter konkursen var en forudsætning for at værftet kunne videreføres. Et værft, der ikke er i drift, kan ikke sælges.”, sagde repræsentanten for konkursboet Axel Schulz mandag i Stralsund.
Med administrationspersonale og folk i konstruktionen er der igen omkring 500 mennesker, der arbejder på Stralsund skibsværftet, som engang havde 1.200 medarbejdere.
I denne uge kommer der, ifølge værftsledelsen, tre parter for at inspicere de skibe, der oprindeligt var bestilt af Scandlines. Værftet prøver nu at sælge disse til anden side efter at Scandlines annullerede ordren på de stort set færdigbyggede færger.
Kilde: Täglicher Hafenbericht