Skib på grund ved Karrebæksminde
Knap var et hollandsk skib trukket fri af grunden ved Amager, før et nyt gik på grund. Denne gang i Smålandsfarvandet mellem Sjælland og Lolland. Et russisk fragtskib gik tirsdag morgen på grund ud for Karrebæksminde
Det 90 meter lange russiske fragtskib Mary II ligger ud for Karrebæksminde, men dog så langt fra kysten, at det kan være svært at få øje på med det blotte øje, oplyser Søværnets Operative Kommando (SOK).
Der er ikke umiddelbart fare for olieudslip fra det russiske skib der er lastet med korn.
"Men vi har dog sendt et miljøskib til området for at være på den sikre side", oplyser stabsvagten hos SOK.
Kilde: nordjyske.dk