Siemens Gamesa dropper Adwen-mølle
Siemens Gamesa Renewable Energy vil levere sin D8 platform til Yeu-Noirmoutier og Dieppe-Le Tréport projekterne i Frankrig. Virksomheden stopper produktionen af Adwen AD8 for kun at fokusere på én 8 MW model. Den franske stat har godkendt teknologiskiftet i begge havmølleparker.
Siemens 7 MW mølle, som nu er opgraderet til 8 MW.
”Denne beslutning er en afgørende milepæl for den franske havvindmølleindustri. Jeg er overbevist om, at dette vil hjælpe industrien og er glad for at se, at alle involverede parter, her ibland vores kunder og den franske stat, anerkender fordelene ved at installere D8 i disse projekter”, siger Michael Hannibal, Siemens Gamesa CEO for Offshore.
Siemens Gamesa Renewable Energy planlægger gennem sit fuldt ejede datterselskab Adwen France SAS at levere sin 8 MW havmølle D8 i to projekter ud for den franske kyst,Dieppe-Le Tréport og Yeu-Noirmoutier, på i alt næsten 1 GW.
Den gearløse havmølle skal erstatte Adwiges AD8 model efter Siemens Gamesas beslutning om at fokusere på salget af én 8 MW platform. Fremstillingen af AD8 vil stoppe, mens yderligere udvikling af teknologien vil indgå i virksomhedens omfattende gennemgang af produktudvalget.
Siemens Gamesa bekræfter endvidere, at skiftet af platform ikke har nogen indflydelse på Adwens planer om at bygge to fabrikker i Le Havre, en til naceller og en til m’øllevinger eller samarbejdet om udviklingen af en lokal forsyningskæde i Frankrig. Virksomheden forventer også at skabe mindst 750 nye job.
D8 8-MW-møllen er baseret på den eksisterende Siemens Gamesa gearløse havmølle-platform, som har en glimrende historik. Mere end 200 direkt - drevne havmøller i 6-8-MW-klassen er allerede installeret og bestilt til havmølleparker.
Kilde: Siemens Gamesa