SH Group får ny hovedaktionær
SH Group, der leverer mekaniske og hydrauliske løsninger til danske og internationale kunder indenfor offshore, marine og industri, har fået investeringsselskabet Odin Equity Partners ind som ny hovedaktionær. Målet er øget vækst.
”Odins engagement i SH Group sker med henblik på mindst at fordoble virksomhedens omsætning. SH Group er en teknisk meget kompetent virksomhed med et stort potentiale, der gennem en årrække har leveret flotte resultater”, siger ansvarlig partner hos Odin Jacob Bergenholtz. . SH Group har hidtil været ejet og ledet af Morten Nielsen, Jeppe Sonne og Lars Præst. De fortsætter alle tre i deres nuværende funktion i ledelsen og som aktionærer sammen med Odin.
”Vi har valgt at indgå et partnerskab med Odin, fordi vi tror på, at det kan forstærke den positive udvikling, som virksomheden har oplevet de senere år. Jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med Odin om at cementere vores position inden for mekaniske og hydrauliske løsninger til især offshore- og marineindustrien”, siger Bergenholtz.
Svendborg Skibshydraulik A/S (SH Group) blev grundlagt i 1974 og beskæftiger i dag mere end 160 medarbejdere. Virksomheden er placeret i Svendborg og i en afdeling i Lindø Industripark. SH Group omsætter for i alt ca. DKK 280 millioner årligt.
Kilde: jernindustrien.dk