SF vil pålægge rederierne en særskat
Socialistisk Folkeparti mener at de danske rederier - med A.P. Møller - Mærsk i spidsen - betaler for lidt skat af de store overskud rederierne sejlede hjem i 2021, og ventes at gøre igen i år. Partiet foreslår derfor, at der indføres en særskat på de ’ekstra store profitter’.
”Nogle af dem, der har tjent på inflationen, skal betale til nogle af dem, der er ramt af inflationen”, siger SFs formand Pia Olsen Dyhr ifølge Berlingske til Ritzau.
”Vi kan se, at Mærsk har haft en ekstra stor profit både i år og sidste år, og vi mener, at de beskattes meget lidt i dag. Vi mener, at de godt kan beskattes lidt mere som en engangsbeskatning på grund af inflationen”, siger Pia Olsen Dyhr til nyhedsbureauet.
SF lægger ikke op til at særbeskatningen skal indføres permanent, og partiet har heller ikke lagt sig fast på, hvilke kriterier der skal lægge til grund for særskatten, eller hvor mange procent særskatten skat udgøre.
Det er nok tvivlsomt at partiet kan skabe et politisk flertal i Folketinget for forslaget. At indføre lovgivning med tilbagevirkende kraft er eller ikke en mulighed.
Redaktionen