Seismisk måleskib ombygges på Orskov
I løbet af næste måned ankommer det seismiske måleskib WG Columbus til Orskov Yard i Frederikshavn for en større ombygning. Bl.a. skal fremdrivningssystemet ændres fra azimuth thrustere til traditionel diesel elektrisk drift.
Det kun 4 år gamle skib skal også have nyt gear, nye propeller og ror. Derudover en nyt ballastkontrolsystem og forstærkninger at stålkonstruktionen så skibet opfylder SPS (Special Purpose Ship) kravene.
Orskov arbejder sammen med flere af sine faste partnere om projektet, bl.a. Nicon Industries, Scanel og Norisol.
Det er planen at WG Columbus forlader Frederikshavn igen i løbet af maj måned.
WG Columbus er ejet af britiske WesternGeco som Orskov Yard har haft et tæt samarbejde med gennem en årrække.
Kilde: Orskov