Scandlines styrker ledelsen med en CCO
Scandlines styrker nu topledelsen med en nyoprettet stilling som Chief Customer Officer (CCO). Til posten er valgt Morten Haure-Petersen, der i sit nye job får ansvaret for Scandlines passagertrafik, retail og catering.
46-årige Morten Haure-Petersen kommer fra en stilling som administrerende direktør for Apetito Catering Europe BV, et førende cateringselskab med aktiviteter i Tyskland, Holland og Frankrig.
Tidligere har den MBA-uddannede Morten Haure-Petersen bl.a. været Vice President Europe hos Gate Gourmet, som er verdens største selskab inden for flycatering, med hovedsæde i Schweiz, og administrerende direktør i Tyskland for det amerikanske YUM! Restaurants International, som blandt andet omfatter fastfood-kæderne Pizza Hut, Kentucky Fried Chicken og Taco Bell.
Morten Haure-Petersen starter i Scandlines den 1. april
Kilde: Scandlines
