Scandlines har fået ny COO
Scandlines har udnævnt Michael Guldmann Petersen til Chief Operating Officer (COO). Rederiets øverste ledelse består herefter af: CEO Søren Poulsgaard Jensen, CFO Per Johannesen Madsen og COO Michael Guldmann Petersen. Michael Guldmann Petersen indtræder samtidig i bestyrelsen for Scandlines GmbH.
”Siden Michael kom til Scandlines i januar 2017, har han ydet en super indsats. Vi har allerede kunnet drage stor nytte af hans imponerende erfaring fra den maritime verden i både ind- og udland. Da vi samtidig ønsker at styrke vores fokus på trafikmaskinerne og infrastrukturen, finder vi det rigtigt at udvide gruppen med Michael”, siger CEO Søren Poulsgaard Jensen.
Michael Guldmann Petersen kom til Scandlines som SVP Route Management & Operations i Scandlines i 2017. Inden da car han Port, Rail& Marine Manager for en jernmine i Sierra Leone, hvor han havde ansvaret for at opbygge en organisation af lokal arbejdskraft til drift af havn og jernbane og for at rekonstruere virksomheden.
Før dette havde Michael forskellige ledende stillinger i den maritime branche som blandt andet Operations Manager og General Manager i Holland, Nigeria og Italien. I Danmark har Michael Guldmann Petersen blandt andet arbejdet for rederierne Maersk, TORM og Norden.
Michael Guldmann Petersen har en skibsførereksamen fra København samt en række lederuddannelser
Redaktionen