Saudisk rederi bestiller ti kemikalietankere
Det saudiarabiske shipping selskab Bahri har bestilt ikke mindre end ti 49.999 dwt. store kemikalietankskibe hos Sydkoreas Hyundai Mipo værft. Ordren falder på et tørt sted for værftet, der som andre lider af ordremangel.
“Denne nye aftale med Hyundai Mipo om bygningen af 10 high-spec kemikalietankskibe repræsentere et stort skridt fremad i vores næste vækstfase og styrker vores ledende position i den globale maritime industri,” siger Abdullah Aldubaikhi, der er CEO i Bahri.
Skibene vil blive leveret fra 1. kvartal 2022.
Bahri er en af verdens største ejere og operatører af VLCC´ere og Mellemøstens største ejer og operatør af kemikalietankskibe. Rederiet ejer og opererer i øjeblikket i alt 87 skibe, heraf 41 VLCC´ere, 34 kemikalie- og produkttankskibe, seks multipurpose ro-ro skibe og seks tørlastskibe.
Kilde: Maritime Executive