Så er den nye Panamakanal taget i brug
Trafikken gennem de nye sluser i Panamakanalen er nu givet fri efter den officielle indvielse søndag, hvor det kinesiske containerskib Cosco Shipping Panama som det første formelt tog den nye kanal i brug.
Tusindvis af lokale indbyggere og prominente gæster fra hele verden overværede den officielle åbning, hvor Panamas præsident Juan Carlos Varela priste ingeniørværket og den store betydning kanalen har for landets økonomi.
De nye slusekamre gør det muligt for langt større skibe end tidligere at passere kanalen, samtidig med at kapaciteten for hele kanalen øges betydeligt.
Udbygningen af kanalen er stærkt forsinket og har kostet langt flere penge end oprindeligt planlagt.
Kilde: USA Today
Du kan læse mere om den udvidede kanal i den nye udgave af Magasinet Maritime Danmark nederst: