Royal Caribbean aflyser fem krydstogter
Royal Caribbean Line er blevet tvunget til at aflyse fem ugers krydstogter i Alaska for et af sine skibe efter at det har fået motorproblemer. Rederiet har aflyst resten af et syv-dages krydstogt sejler til Alaska plus de næste fire krydstogter for Celebrity Millennium. Aflysningerne koster rederiet dyrt.
"Forsikring dækker udgifter til reparationer, men ikke driftstab. Ud over fuld tilbagebetaling tilbyder Royal Caribbean Line et gratis erstatningskrydstogt, hvilket fører til mistede indtægter af ti ugers afgange som følge af de fem ugers aflysninger”, siger UBS Leisure, Gaming & Lodging analytiker Robin Farley.
Det maltesisk-flagede skib på 90.963 bruttoton, bygget i 2000, fik et mekanisk problem med en af sine to fremdrivningsmotorer i sidste uge, bekræfter krydstogtrederiet. Skibet havde ifølge en talsmand fra Royal Caribbean et problem med den samme motor på et forudgående Alaskatogt. Skibet skal repareres i Bahamas.
Skibet, der har en køjekapacitet på omkring 2.138 passagerer vil aflyse afgangene den 23. og 30. august samt 6. og 13. september.
Det nuværende cruise var et syv-dages togt, hvor skibet forlod Vancouver fredag. Det afsejlede fra Ketchikan søndag, men vendte tilbage senere på aftenen. Skibet har ligget der siden. Rederiet skal
indgive en sejl plan, der vil gøre det muligt at flytte skibet for yderligere reparationer.
Kilde: TradeWinds