Rønne Havn afskediger efter underskud
Rønne Havn kommer ud af 2012 med et underskud på 8,5 millioner kroner mod et overskud på 230.000 kr. året før. Underskuddet tvinger havnen ud i en sparerunde der vil koste et ukendt antal medarbejdere jobbet.
”Jeg kan bare sige, at vi desværre må skille os af med flere end vi bryder os om”, siger bestyrelsesformand Thomas Thors til bornholm.nu.
I 2012 havde havnen i gennemsnit 29 heltidsansatte ansatte medarbejdere.
Gældsforpligtelserne i Rønne Havn var ved udgangen af 2012 omkring 164 millioner kroner.
Rønne Havn A/S er delvist kommunalt ejet aktieselskab, hvor Bornholms Regionskommune er hovedaktionær. Desuden har Bornholms Havne- & Købmandsforening samt LO Bornholm aktier i selskabet.
Kilde: bornholm.nu