Pirater skyder styrmand på græsk skib
Bevæbnede mænd bordede og kaprede tirsdag det græsk-ejede tankskib Kalamos, der lå for anker nær en havn i Nigeria. Piraterne dræbte et besætningsmedlem og tog tre andre som gidsler. Skibet ventede på last ved Qua Iboe, en olieterminal i det sydøstlige Nigeria.
”Udenrigsministeriet og Transportministeriet har truffet de nødvendige foranstaltninger for at redde gidslerne”, skriver Grækenlands stedfortrædende Transportminister, Thodoris Dritsas, i en erklæring citeret af Reuters.
Piraterne dræbt den græske styrmand, der havde vagten på skibet og tog to grækere og en pakistansk statsborger som gidseler, ifølge den græske regering. De resterende 19 besætningsmedlemmer menes at være i sikkerhed.
Det maltesisk-flagede Kalamos var ankommet fra Kina uden last.
Kilde: thenewsnigeria.com.ng