Pirater frigiver kapret våbenskib Faina
Somaliske pirater der siden september har kapret det ukrainske våbenskib Faina, forlod torsdag morgen ro/ro skibet, efter at have fået udbetalt en løsesum, som menes at være i størrelsesordenen 3 millioner dollar.
"Vi har frigivet Faina. Der var kun tre drenge tilbage på skibet, og de forsinkede frigivelsen i en time, men nu er skibet er fri", siger piraternes talsmand Sugule Ali via telefon til det franske nyhedsbureau AFP.
Bevæbnede pirater kaprede skibet den 24. september og tog den 20 mand store besætning som gidsler. Muligvis var piraterne uvidende om, at skibet indeholdt meget store mængder ammunition og våben. Bl.a. russiskbyggede T-72 kampvogne.
Oprindelig krævede piraterne en løsesum på 20 millioner dollar, men forlydender vil videm at løsesummen endte på 3.2 millioner dollar. Løsesummen blev kastet ned over våbenskibet i en faldskærm.
Siden kapringen har skiftende krigsskibe holdt vagt ved våbenskibet for at forhindre, at våben forlod skibet og faldt i hænderne på somaliske oprørere.
Kilde: BBC