Peter Madsens ubåd er blevet skrottet
I al ubemærkethed er den morddømte Peter Madsens ubåd UC3 Nautilus blevet skrottet. Københavns Politi stod for skrotningen, der skete på det sted hvor ubåden blev opbevaret efter at efterforskningsarbejdet var afsluttet.
Ubåden, hvis indre formentlig blev ødelagt da Peter Madsen sænkede den med vilje efter mordet på journalisten Kim Wall, vejede 33 tons. Ubåden var solidt bygget og skrotningen blev en bekostelig affære for politiet.
Skrotningen skete for at sikre, at ubåden - der var gerningssted i den meget omtalte mordsag - ikke blev centrum for ny offentlig opmærksomhed.
Peter Madsen er idømt livsvarigt fængsel for drabet på den svenske journalist.
Redaktionen