Påske-opgave for skibskyndige
En erfaren Arktis-styrmand stiller læsere af ing.dk en opgave: Hvordan skal et olietankskib, der sejler i arktisk farvand, konstrueres for at sikre mod lækage ved sammenstød med en isskosse?
Bjarne Rasmussen har gennem 17 år sejlet som styrmand i isfyldte polarfarvande og har på baggrund af sine erfaringer - og i anledning af hundredåret for Titanic-katastrofen 15. april - udarbejdet en lille udfordring til skibsinteresserede ingeniører.
Opgaven til alle skibsinteresserede ingeniører lyder på at beskrive, hvordan et olietankskib skal klasificeres og konstrueres for under de omstændigheder, der beskrives nedenfor, at kunne modstå, at der opstår et hul eller en lang flænge i skroget ind til olietankene.
Forudsætninger for opgaven Forudsætningerne og omstændighederne er som følger:
I overensstemmelse med IMO's 'Guidelines for ships operating in Polar waters' fra 2009 sejler et olietankskib lastet med 40.000 kubikmeter olie, herunder også heavy fuel, i sommerperioden i det grønlandske søterritorium langs den grønlandske vestkyst her i 2012. Inklusive lasten er skibets samlede vægt på 50.000 ton, og det sejler med en fart af 15,5 knob (29,6 km/t) i 10 kilometers sigtbarhed.
Skibet er konstrueret med bulbstævn. Den signifikante bølgehøjde er 2,0 m og giver derved en del 'sea clutter' (forstyrrende ekko på skibets radarskærme). Det kan betyde, at skibets radarsystemer ikke kan 'se' en isskosse, der kun stikker 1,0 meter op over havets overflade.
I det område, hvor skibet sejler, ligger der netop en isskosse af meget hårdt sammenpresset ferskvandsis. Iskossen var oprindelig et isbjerg, der stak mere end fem meter op over havets overflade, men er nu delvis smeltet.
Dimensionerne på denne isskosse af mangeårig is er: 5 m x 5 m x 10 m (1 meter over havets overflade og 9 meter under). Isens vægtfylde er 0,8, og dens samlede vægt 200 ton.
Besætningen i skibets styrehus kan ikke se isskossen på skibets radarskærme, og ingen har visuelt lagt mærke til den. Skibet rammer nu isskossen med boven agten for bulbstævnens befæstning på skibsskroget.
Spørgsmålet er så: Går der hul ind til olien - eller gør der ikke ...
Efter flere skibsulykker i polarfarvandene i nyere tid arbejder IMO, med den danske Søfartsstyrelse som projektleder, i hundredåret for Titanic-katastrofen på at udarbejde en international polarkode for skibes sikre sejlads.
Polarkoden kommer både til at gælde for krydstogtskibe og olietankskibe, der besejler de arktiske farvande.
Har du et svar på Bjarne Rasmussens udfordring, så skriv i debatten HER
Kilde: ing.dk
