Panayotides på vej mod comeback
Det er lykkedes den græske skibsreder Gabriel Panayotides at forhandle en rekonstruktion af det børsnoterede amerikanske rederi Excel Maritime på plads. Rekonstruktionen indebærer, at rederiets gæld reduceres med 620 millioner dollar, og at Panayotides bevarer kontrollen med rederiet.
Rederiet havde en gæld på 920 millioner dollar da det søgte Chapter 11 beskyttelse i juli. Men nu er det lykkedes Gabriel Panayotides, der tidligere kontrollerede det danske rederi Torm, at forhandle sig til frem til en løsning, hvor 2/3 af gælden konverteres til aktiekapital.
”Vi er glade for at have opnået denne aftale med vores långivere og samarbejdspartnere”, siger Gabriel Panayotides til Tradewinds.
”Aftalen er et vigtigt skridt i retning af, at kunne trække rederiet ud af betalingsstandsningen igen”, siger Gabriel Panayotides., der selv fortsætter i spidsen for rederiet.
Kilde: Tradewinds