Panama-kanalen øger dybgang i nye sluser
Panama-kanalmyndigheden, ACP, har meddelt, at man vil øge den maksimalt tilladte dybgang for fartøjer, der bruger de nye Neopanamaz-sluser, da den seneste tids nedbør har øget vandstanden i Gatun- og Alajuela-søerne. Dybgangen hæves øjeblikkeligt til 14,33 meter tropisk ferskvand.
Forøgelsen af den maksimale dybgang bringer Panama-kanalen tættere på de 15,2 meter, der oprindeligt var planlagt i de nye Neopanamax-sluser. Panama Canal Authority vil den fortsætte med at overvåge og styre vandniveauerne i Gatun og Alajuela Søerne og foretage justeringer efter behov, da tørkesæsonen ventes at sætte ind i de kommende uger.
Sluserne i den udvidede Panama-kanal, blev først åbnet i juni 2016 med tilladt dybgang på kun 12,8 meter tropisk ferskvand.
Åbningen skete midt i en af de værste tørkeperioder i Panama-kanalens historie, med ekstremt lavt vandniveau, der truede kanalens store visioner efter en meget voldsom El Niño.
Som en del af sin strategi for at bevare vand har ACP gennem de sidste måneder gennemført en række foranstaltninger, herunder standsning af elproduktion ved Gatun vandkraftværket, suspension af hydrauliske hjælpeprocedurer ved Panamax-sluserne for dybtgående fartøjer , og udbygning af tandem bassiner, som alle vil øge brugen af
Neopanamax slusernes vandbesparende bassiner.
Kilde: Panama Canal Authority