OSV synker efter kollision med platform
Den amerikansk ejede OSV Celeste Ann sank fredag efter at have ramt en olieinstallation i Den Mexicanske Golf. Ingen kom til skade ved kollisionen men der er strømmet mindre mængder olie ud fra det sunkne skib.
Der befandt sig 20 mennesker om bord på Celeste Ann, heraf 4 besætningsmedlemmer, da forsyningsskibet af ukendte årsager kolliderede med en olieplatform.
Celeste Ann begyndte straks at tage vand ind, men det lykkedes at redde alle ombordværende inden skibet snak.
Fly fra den amerikanske kystvagt har observeret en 50 meter stor oliecirkel på havoverfladen, og miljøfartøjer vil nu forsøge at udlægge flydespærringer og samle olien op.
Der foreligger ingen oplysninger om årsagen til kollisionen.
Kilde: WDSU