Ørsted køber Lincoln Clean Energy
Ørsted afsluttede i går sit køb af 100 % af aktierne i Lincoln Clean Energy LLC (LCE) fra I Squared Capital. Ørsted opretter en ny forretningsenhed, Onshore Wind, som et særskilt segment. Fra begyndelsen vil LCE være den eneste aktivitet i Onshore Wind.
Samtidig ændrer og forkorter selskabet navnene på sine eksisterende forretningsområder til henholdsvis Offshore Wind (tidligere Wind Power), Bioenergy (tidligere Bioenergy & Thermal Power) og Customer Solutions (tidligere Distribution & Customer Solutions).
Ole Kjems Sørensen, Executive Vice President og medlem af Ørsteds koncernledelse, er udnævnt til at lede Onshore Wind. Derudover vil han fortsat stå i spidsen for Ørsteds Corporate Development og M&A-aktiviteter.
Indholdet af denne meddelelse har ingen indflydelse på Ørsteds forventninger til regnskabsåret 2018 eller på det forventede investeringsniveau, der er meldt ud for 2018.
Kilde: Ørsted