Opdag en anden side af havnene
Du forbinder nok mest havne med skibe, vindmøller, kraner, tungt gods, trafik af lastbiler – og som arbejdsplads for tusinder af mennesker. Men i havnebassinerne, på kajerne, de ubenyttede arealer og på terminalernes tage findes et dyre- og planteliv, de færreste lægger mærke til.
”Noget af naturen på havnen er der på trods af industrien, og andre dele af den er afhængig af nærheden til vandet. Ved at stoppe op, bukke sig ned eller kigge ud over vandet kan man ofte få et anderledes indtryk end den pulserende havn, der dominerer billedet”, siger Niels Knudsen.
Han er oprindelig uddannet folkeskolelærer med biologi som linjefag og var i 35 år på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Han kommer ofte på Esbjerg Havn med sin kikkert og sit fotoapparat og har et skarpt blik for enhver bevægelse og detalje af noget levende. Det kan være en spættet sæl ude i vandet eller et rådyr eller en hare, som har forvildet sig ind på havnearealet.
Hver årstid har sine fugle, og særligt i fuglenes træktid i forårs- og efterårsmånederne kan der på gode dage være store antal af måge-, vade- og andefugle. Variationen i de perioder er stor. De fire almindeligste måger er svartbag, den store måge med den karakteristiske sorte ryg, hættemågen, der i sommerhalvåret har den mørkebrune hætte, som i løbet af efteråret reduceres til en mørk plet bag øjnene, samt storm- og sølvmåger, der minder om hinanden. De to arter yngler på havnen, men måger kan ses hele året.
Du kan også se vadefugle på mudderbankerne og molestenene. Strandskade, stor præstekrave og rødben forekommer hyppigt, og alle tre arter yngler med få par på havnen. Når antallet ikke er større, skyldes det, at der skal være relativ ro og ikke for megen trafik.
Blandt de ynglende fugle er også havterner, fjordterner og dværgterner. Den lille langdistancetrækfugl med en kropsvægt på under 50 gram kommer i maj, får unger i juni, og de flyver fra reden på taget af en af terminalerne i juli. Efter opholdet i Danmark drager de atter syd på, nogle helt til Sydpolen, og bilejerne med p-plads i nærheden af ynglepladsen drager et lettelsens suk.
Kigger du ud over havnebassinerne, kan du ofte se gråænder og edderfugle. Er vinteren hård, søger også flere slags dykænder og skalleslugere mod de isfri åndehuller.
”Esbjergenserne har måske fået lidt blandede følelser over for deres havn. Den er ikke tilgængelig som i gamle dage, men der er fortsat muligheder, hvis man bevæger sig de rette steder. Havnen har i hele byens levetid haft stor betydning og er en del af vores identitet”, siger Niels Knudsen, der som søn af en fiskeskipper er kommet på havnen fra barnsben.
Vi må ikke glemme planterne. De findes overalt, men mest i havnens nordlige del, hvor der er mange mindre arealer mellem haller, bygninger og skure, der kan ligge hen som brak. Floraen på en havn må have særlige egenskaber og skal kunne tåle den til tider kraftige saltpåvirkning fra havgus og storme. De skal også kunne klare udtørring, for undergrunden består mest af sand, der i varme perioder bliver tør.
Følgende planter er nøjsomme og robuste nok til at gro på havnen: Bidende stenurt, grå bynke, strandarve, kruset skræppe, strandvejbred og lancetbladet vejbred. Mere spredt er strandmalurt, strandsennep, strandmælde og hejrenæb, som trives bedst i sandede områder uden for mange andre planter.
Kilde og foto: Esbjerg Havn
