Op til Danmark at redde klimaaftalen
Med mindre end en måned op til klimatopmødet i København, er det nu kun den danske regering der kan redde en klimaaftale i land. Det kostaterer EU's chefforhandler på baggrund af, at de afsluttende forhandlinger op til topmødet stort set ligger stille
"Byrden ligger tungt på skuldrene af værtslandet Danmark. Det er op til Danmark at forhandle denne aftale på plads", siger Artur Runge-Metzger, chef for EU-Kommissionens klimakontor, til Ritzau.
"Danmark er nødt til at optrappe indsatsen", siger chefforhandleren, der konstaterer, at der i øjeblikket ingen garanti er for succes i København.
EU's klimaforhandler langer samtidig ud efter amerikanske krav om særbehandling i en ny klimaaftale. USA har gjort klart, at de vil have overført mål og forpligtelser fra den kommende amerikanske klimalov direkte over i en international klimaaftale. Hverken mere eller mindre.
Kilde: borsen.dk
