Offshore samarbejde hen over grænsen
Erhvervsklyngen AluCluster retter nu henvendelse til danske og internationale fonde for at få penge til at etablere et treårigt grænseoverskridende iværksætterprojekt. Det sker i et samarbejde med Industri- og Handelskammeret i Flensborg.
"Vi ønsker at skabe en ramme for iværksætteri med fokus på aluminium. Derfor kontakter vi nu virksomhederne i regionens klynger for at se, hvilke udviklingsprojekter de har liggende i skufferne. Der ligger med garanti mange gode projekter, som blot ikke er ført ud i livet", siger AluClusters projektleder, Egon Sveistrup til jv.dk.
Henvendelsen gælder virksomheder, der arbejder med aluminium, offshore, køle-, mekanik- og robotteknologi.
Kilde: jv.dk
