Officerer: Fokus på rekruttering
Regeringens ny vækstteam, der har Nordens CEO Carsten Mortensen - der også er formand for Danmarks Rederforening - i spidsen, bør fokusere på uddannelse og rekruttering. Det opfordrer formanden for Søfartens Ledere nu til.
”Vi har brug for, at der er nogle flere unge mennesker, der kommer ud og sejle. De er fødekæden - ikke blot til seniorstillingerne i skibene, med også til Danmarks maritime kompetencer i land; stillinger i havnene, på rederikontorerne og i Søfartsstyrelsen, for blot at nævne nogle”, siger Fritz Ganzhorn.
”Danske seniorofficerer er konkurrencedygtige i hele verden. Anderledes stiller det sig med juniorofficererne. Det er derfor afgørende, at der findes en løsning på deres situation, hvis ikke kilden til Danmarks maritime kompetencer skal tørre ud”, siger Ganzhorn.
Han peger samtidig på, at rederiernes spareriver har været skadelig for Det Blå Danmark:
”Det er et stort problem at danske juniorofficerer måles ud fra rene omkostningsbetragtninger. Vi skal skifte fokus; juniorofficererne er fremtidens kaptajner, MAS-operatører og vetting- og skibsinspektører”, siger GAnzhorn.
”Vi venter derfor med spænding på, hvad væksttemaet siger om rekrutteringen til erhvervet, for spørgsmålet om juniorofficererne er samtidig spørgsmålet om, hvorvidt Danmarks fortsat skal være en søfartsnation eller blot et skibsregister med tonnageskat og DIS”, siger formanden for Søfartens Ledere.
Kilde: Søfartens Ledere