Ø-færge ud af drift med strømproblemer
Ø-færgen Faaborg III, der sejler mellem Faaborg, Lyø og Avernakø, er en tur på værft i Assens, hvor den skal have skiftet en generator. Problemerne startede i lørdags og førte til aflysning af sejladser fra onsdag kl. 16, skriver TV 2/Fyn.
Arkivfoto..
“Vi mistede strømmen lørdag morgen, efter vi havde været i drift i en halv times tid. Den ene generator skal skiftes helt ud. Vi har haft held til at finde en ny, men den anden skal have en meget stor overhalling og fikses,” siger Hans-Christian Kromann, der er skipper på færgen, til TV 2/Fyn.
Aflysningerne falder uheldigt lige midt i højsæsonen, men reparationen gik hurtigere end forventet, skriver rederiet på sin hjemmeside.
Derfor kan sejladsen allerede genoptages fra i dag torsdag kl. 14 fra Faaborg.
Redaktionen.