Ø-færge hæver prisen med 25 procent
Det er blevet dyrt at købe brændstof, også til de små færger der betjener de danske småøer. Strynøfærgen, der sejler mellem Rudkøbing og Strynø, hæver nu vinterprisen for voksne med 25 procent - fra 40 til 50 kroner.
Det sker ifølge Fyns Amts Avis efter, at Langeland Kommune, der driver færgeforbindelsen, har konstateret at udgiften til færgens brændstof er steget med 455.000 kroner i løbet af årets første 7 måneder.
Mange penge for en lille økonomisk udfordret kommune, og årsagen til, at der nu lægges et energitillæg på 10 kroner på billetprisen for vokse, og 20 kroner oveni de 150 kroner det koster at få overført en almindelig personbil.
De forhøjede priser kommer dog ikke til at ramme øboerne, da de sejler gratis ned færgen.
Redaktionen