Nyt Siem biltransportskib mister styring
Et helt nyt Siem autotransport fartøj grundstødte ud for Emder Hafen i Tyskland. Ifølge rederiet forlod det 7.000-ceu Siem Cicero Emden, da hændelsen fandt sted. Det menes, at en softwarefejl var årsag til, at skibet mistede styreevnen.
”Årsagen er ved at blive undersøgt, en softwarefejl er en mulighed. Der var ingen skader på skibet eller lasten, og fartøjet har genoptaget sejladsen”, siger CEO Kenneth Ross til TradeWinds.
Wasserschutzpolizei fortæller til tyske medier, at skibet sejlede på en sandbanke uden for sejlrenden, da styremaskinen pludselig satte ud, netop som skibet forlod havnen. Politiet tilføjede, at fartøjet kun havde været i drift i ti dage.
Da skibet gik på grund bestilte kaptajnen hjælp fra to slæbebåde, der bugserede skibet tilbage til havnen. Det blev undersøgt af dykkere fra Wasserschutzpolizei, der ikke fandt skader eller lækager. Skibet var på vej til Halifax i Canada med flere hundrede biler om bord. Det har fået lov at genoptage sejladsen.
Kilde: TradeWinds og NDR