Nyt hangarskib bugseret på plads
Der skulle ikke mindre end seks bugserbåde til, da det kommende amerikanske hangarskib USS John F. Kennedy mandag blev bugseret fra Dry Dock 12 på Newport Shipyard til den nærtliggende Pier 3. Her skal det ligge mens de sidste arbejder udføres, inden hangarskibet leveres til den amerikanske flåde i 2022.
Hangarskibet er det andet i en serie på nye hangarskibe til den amerikanske flåde, et nybygningsprogram der fra starten blev ramt af store tekniske vanskeligheder og markante budgetoverskridelser.
USS John F. Kennedy er i lighed med det første skib i serien, USS Gerald R. Ford, udstyret med alverdens state-of-the-art teknologier, som f.eks et nyt fremdrivningssystem og et nyt elektromagnetisk elevatorsystem.
I forhold til den astronomiske pris på 11,4 mia. dollar - ca. 77 mia. kr. - påpeger regeringens revisionskontor, at John F. Kennedy er 1,5 mia. - ca. 10 mia. kr.- billigere end det første skib i serien, og at hangarskibene i denne klasse over den estimerede levetid på 50 år vil reducere de samlede omkostninger med ca. 10 mia. kr.
Se tidligere artikel om skibet HER
Redaktionen