Nye muligheder for MR-produkttankskibe
Der er stigende interesse for at hyre MR-produkttankskibe til at sejle benzin fra Nordvesteuropa til den amerikanske atlanterhavskyst. Det sker, fordi der er en pæn prisforskel mellem det europæiske og det amerikanske marked.
Ifølge Lloyds List viser tal fra EIA, at USAs benzinmangel er på 5,3 mio. tønder, hvilket har sendt benzinpriserne op og medført efterspørgsel efter transport af benzinprodukter fra kontinentet i Europa
”Da vi så, at de amerikanske lagre var så lave, vidste vi, at det ville ske”, siger en skibsmægler til avisen.
Det er dog ventet, at benzinpriserne i USA skal stige på dette tidspunkt af året, fordi man skifter fra vinter-benzin til den dyrere sommer-benzin, forklarer EIA. På den baggrund vurderer skibsmægleren, at både tankrederierne og befragterne havde forudset, at der ville opstå en arbitragemulighed.
Kilde: Proinvestor.dk