Ny Suezkanal snart færdigudgravet
Ifølge Suezkanalens myndigheder forløber udgravningsarbejdet til den nye Suezkanal planmæssigt og er nu 86 procent færdigt. Arbejdet har ingen indflydelse på skibstrafikken i Suezkanalen.
Udvidelsesprojektet har en værdi af over to milliarder dollar og består i at udgrave en ny 35 kilometer lang vandvej parallelt med den eksisterende. Den nye kanal får en dybde på 24 meter og en bredde på 317 meter.
Arbejdet udføres af et konsortium bestående af Boskalis, Van Oord, NMDC og Jan de Nul og forventes at blive afsluttet senere på året. Det forventes, at den nye kanal vil reducere den maksimale ventetid for skibe fra 11 timer til kun tre timer.
Kilde: Dredging Today