Ny kran øger containeraktiviteterne
Kalundborg Havn har fået leveret en ny mobilkran, der øger containerterminalens kapacitet og tempo. Indtil nu har containerfeederhavnen været betjent med en enkelt containerkran. Den nye kran er af mærket Gottwald type GHMK 6407.
Kalundborg Havn har indkøbt en ekstra kran til containerterminalen for at øge tempoet, hvormed havnen kan laste og losse feederskibene. Havnen oplever, at der skal lastes/losses et stadigt stigende antal containere pr. skib, og for at det ikke skulle tid for lang tid, besluttede havnen at investere i en ekstra containerkran.
Dermed ønsker havnen også at sende det signal, at man tror fuldt og fast på containeraktiviteterne.
Foruden den nye kran betjenes containerfeederskibene af havnens hidtidige Fantuzzi havnemobilkran. Begge kraner er udstyret med fuldautomatiske containeråg og har en løftekapacitet på 100 ton. Det betyder samtidig, at havnen fremover har mulighed for at tilbyde heavylift-operationer med hver enkelt kran eller tweenlift op til 150 ton.
Kilde: Kalundborg Havn