Ny klimastatus fra Rederiforeningen

Sigtet med den nye 16 sider store rapport er, at give nogle facts om skibsfartens brændstofforbrug og CO2-udledning, at omtale eksempler på de tiltag til reduktion af CO2-udledning, der allerede er igangsat eller aktuelt overvejes i det danske rederierhverv, samt at beskrive målsætninger og perspektiver for det videre arbejde, som det danske rederierhverv ser dem.

Rapporten indeholder bl.a. en detaljeret gennemgang af rederiernes tiltag til reduktion af CO2-udledning:

Motorer: Forbedret energi anvendelse

Aktuelle udviklingsprojekter med universiteter og verdens førende motorkonstruktører sigter mod at udnytte spildvarmen i udstødningsgassen i kombination med varmevekslere, gasturbiner og dampturbiner. Elektronisk styring af maskineri og cylindersmøring samt bedre brændstofventiler skal også sørge for, at motorerne udnytter brændstoffet mere effektivt. Som et tredje, væsentligt område arbejdes der med reduktion af skibenes fart og optimering af maskineriet til en lavere belastning.

Skrog: Reduceret fremdrivningsmodstand

Fyldige skibsskrog har generelt bedre lasteevne, mens slankere skibsskrog som regel giver et lavere brændstofforbrug. Der bliver nu sat øget fokus på miljøet i forbindelse med skrogdesign, hvilket forrykker balancen til fordel for slankere skrog. Samarbejdet foregår på væsentlige områder med Force Technology, Lyngby. Samarbejde med nogle af verdens førende malingsfabrikanter om bundmaling har ført til nye silikonebaserede malingstyper, som forbedrer fremdriften og mindsker havforurening. Og der forskes og afprøves stadig nye malingstyper for at finde endnu bedre løsninger. Hyppig mekanisk rensning af undervandsskroget giver også mindre fremdrivningsmodstand og dermed mindre udledning af CO2.

Propeller og ror: Mod integrerede løsninger

Propeller er mere effektive, når de bliver renset for urenheder. På en række danske skibe bliver dette nu gjort oftere. På flere nye skibe er sammenhængen mellem motorens effekt og propellerens udformning optimeret. Efterhånden som det enkelte skib bliver ældre, vil forholdene imidlertid ændre sig, og det kan derfor være en fordel at få lavet nye propeller, der er optimeret til de ændrede betingelser: Et dansk rederi har indledt et samarbejde med motorproducenten Rolls Royce Ud. for at udvikle et integreret fremdrivnings- og manøvreringssystem, hvor ror og propeller er tilpasset hinanden på en ny måde, der har vist sig at være overraskende effektiv

Ruteplanlægning: Fokus på kort vej og fartreduktion

Danske rederier arbejder tæt sammen med Danmarks Meteorologiske Institut, som forsyner skibene med detaljerede oplysninger om det vejr, de kan forvente, og med forslag til den mest fordelagtige rute og fart, idet der tages højde for brændstofforbruget og tidsplanen. Jo mere omhyggeligt sejlruterne planlægges, så skibene kan sejle den korteste vej så langsomt som muligt, desto mindre brændstofforbrug og dermed lavere CO2-udledning.

Hvis farten sænkes med 10 %, er det for nogle skibstypers vedkommende muligt at reducere brændstofforbruget med op til 23%.

Trimoptimering: Optimal dybgang

Der kan opnås betydelige besparelser ved at sørge for, at skibet sejler med et fordelagtigt trim. Trimmet er forskellen på skibets dybgang for og agter. Det kan justeres enten med fordelingen af lasten eller ved hjælp af ballastvand, og der gøres et stort arbejde for at optimere det. En række rederier har igangsat omfattende optimering af skibets trim.

Uddannelse: Integration af miljøovervejelser i alle processer ombord

Miljøuddannelse af officerer og menige besætningsmedlemmer indgår som et integreret element i de danske rederiers miljøstrategi. Ved at uddanne og træne alle medarbejdere til at tænke hensynet til miljø ind i det daglige arbejde opnås både besparelser i forhold til skibenes energiforbrug til fremdrift, men også på andre områder opnås der markante gevinster, bl.a. i forhold til energiforbrug til lys, varme mm.

ISO-certificering: Miljø- og klimastyring i hverdagen

Flere rederier har også valgt at blive ISO-certificeret, det vil sige, at de opfylder en international standard for miljøstyring udarbejdet af den internationale standardiseringsorganisation (ISO). Det sikrer, at rederierne både i den teknisk/administrative styring af skibene og i ledelsen på det enkelte skib har beskrevet forretningsgange for miljø og optimering af sejladsen i den daglige drift.

Nybyggeri: Fokus på energiøkonomi og klima

Danske rederier har et nybygningsprogram på omkring 15 millioner TDW, hvilket omtrent svarer til den flåde, rederierne ejer i dag. Ved projekteringen af disse nybyggerier indarbejdes ny og avanceret teknologi, og skibene bliver større. Det betyder blandt andet en væsentlig bedre brændstoføkonomi for disse skibe end hos de skibe, de erstatter.

"Green Ship of the Future": Udvikling af miljø- og klimaeffektive skibe samt maritimt udstyr

Udover de mange initiativer i de enkelte rederier samarbejder Danmarks Rederiforening også med en række af rederierne samt blandt andre MAN B & W Diesel A/S, Aalborg Industries A/S, Force Technology, DTU, Søfartsstyrelsen i et ambitiøst og omfattende projekt, der kaldes Green Ship af the Future. Samarbejdet er forankret i Dansk Center for Maritim Teknologi, der er etableret af Force Technologyog DTU, og som finansieres af blandt andre Den Danske Maritime Fond. Visionen er at nedbringe udledningen fra skibe ved at udvikle miljø- og klimaeffektive skibe samt maritimt udstyr.

Danmarks Rederiforening vil i den kommende tid løbende udarbejde statuspapirer over nye initiativer på klimaområdet hos danske rederier og internationalt. På Danmarks Rederiforenings hjemmeside vil der blive oprettet en særlig sektion med nyheder, facts og initiativer på klimaområdet.

Kilde: Danmarks Rederiforening