Ny gigantinvestering i Norra Hamnen
Malmø kommune investerer nu 260 millioner sevsneke kroner i den fortsatte udbygning af Norra Hamnen. Investeringen foretages med henblik på kommende virksomhedsetableringer. Udvidelsen sker i etaper mellem 2014 og 2025.
"Det er en fantastisk positiv beslutning for os og vores kunder", siger Johan Röstin, adm. dir. for CMP.
Der etableres omkring 20 hektar med grunde ad gangen. Udvidelsen består blandt andet af jordopfyldning samt anlæggelse af grunde og veje.
”Det er en fantastisk positiv beslutning for os og vores kunder. Det glæder os, at Malmø kommune fortsat har en stærk tro på, at CMP og Norra Hamnen skal være en transport- og logistikplatform i Østersøregionen”, siger Johan Röstin.
De 260 millioner kroner, som nu er afsat, er den skønsmæssige ramme for de nødvendige investeringer i løbet af perioden.
”Der er indbygget fleksibilitet i investeringsbudgettet. Hvis vi får en ny kunde med særlige behov – f.eks. en grund med en separat vej – kan vi hurtigt efterkomme dette ønske inden for rammerne af projektet. God infrastruktur i land er mindst lige så vigtig for konkurrenceevnen som infrastrukturen til søs”, siger Johan Röstin.
Kilde: CMP