Nu skal der investeres i Svendborg Havn
Byrådet i Svendborg skal til at vedtage næste års budget, og en af de ting, som byrådspolitikerne er enige om, er, at der skal investeres mere i havnen i Svendborg. Anlægsbudgettet skal udvides, så der for eksempel bliver plads til, at Simac kan flytte dertil.
Simac fik for nylig en donation på 100 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Pengene skal gå til at bygge et helt nyt og moderne kompleks på Svendborg Havn. Havnen skal dog først gøres klar til, at Simac kan flytte til Nordre Kaj fra den nuværende placering.
Ved at samle alle Simacs aktiviteter på Svendborg Havn opnås blandt andet en større videndeling og tværfagligt samarbejde. Det understreger også den maritime identitet, at Simac bliver placeret direkte på havnen.
Kilde: fyens.dk