Nordic Tankers underskud på 195 mio. kr.
Nordic Tankers har hårdt brug for de penge som rederiets salg af dets kemikalietankskibe til investeringsfonden Triton indbringer. Rederiet kom ud af 2010 med en bundlinje på 195 millioner kroner, efter et tab på 147 millioner kroner i 2010
”Bestyrelsen anser resultatet for at være utilfredsstillende, men som forventet set i lyset af den nuværende markedssituation. Efter det foreslåede salg af Selskabets kemikalie-tankskibsaktiviteter vil det børsnoterede selskab blive en tonnageudbyder inden for produkttankskibssegmentet. I løbet af det kommende år vil bestyrelsen og selskabets banker samarbejde om at finde en langsigtet finansiel løsning herunder en rekapitalisering af Selskabet. Løsningen kan indeholde elementer som kapitalindskud fra eksisterende eller nye investorer, en fusion eller salg af et eller flere skibe, hvis den rette mulighed opstår”, siger bestyrelsesformand Knud Pontoppidan.
I modsætning til overskuddet steg omsætningen i 2011 markant til 813 millioner kroner, fra 587 millioner kroner i 2010.
• Omsætningen på TCE basis var USD 99 mio., og EBITDA (overskud før renter, skat, afskrivning og amortisering) var USD 9 mio. Resultatet var et underskud på USD 20 mio. før ned- og opskrivninger, og et underskud på USD 32 mio. efter ned- og opskrivninger.
• Den 27. marts 2012 underskrev Nordic Tankers og Triton frem til en aftale om frasalg af Nordic Tankers’ kemikalietankskibsaktiviteter til en pris af USD 30 mio. betinget af godkendelse på Selskabets generalforsamling den 20. april 2012 (for yderligere detaljer se venligst Selskabsmeddelelse nr. 1/2012). I forbindelse med det forventede frasalg er Selskabets moratorium blevet forlænget med 12 måneder til 31. marts 2013, betinget af at frasalget gennemføres.
• Fremadrettet vil Selskabet være en ren tonnage udbyder af produkttankskibe, og Selskabet vil ændre sit navn fra ”Nordic Tankers A/S” til ”Nordic Shipholding A/S”.
• Antallet af ejede skibe og skibe under management steg fra 70 til 90 i årets løb, hovedsageligt på grund af oprettelsen af og væksten i selskabets tre pools, Nordic Siva Pool (19,000 dwt skibe med tanke i rustfrit stål), Marida pool (10-15,000 dwt coatede skibe) og Han Gang poolen (16,000-25,000 dwt coatede skibe).
• Det fortsættende Rederi forventer i 2012 en TCE omsætning på USD 47 – 53 mio., med en EBITDA på USD 7 – 12 mio.. Resultatet før skat forventes at udgøre et tab på USD 11 til 15 mio., før nedskrivninger på skibe, goodwill og andre aktiver og før bogføring af tabet ved frasalget på USD 3 - 5 mio.
Kilde: Nordic Tankers