Nordic Shipholding øger sit tab i 3. kvt.
Det dødsmærkede danske rederi Nordic Shipholding - der i august meddelte at forsøg på at finde en fusionspartner var endt resultatløse, og at rederiet derfor har sat sine tre tilbageværende skibe til salg- fortsætter med at tabe penge.
Nye tal for 3. kvartal viser, at rederiet fortsætter med at tabe penge, og at det samlede tab for årets første ni måneder ligger på 8,1 millioner dollar, mod 3,9 millioner dollar i samme periode sidste år.
Omsætningen i årets tre første kvartaler lå på 7,5 millioner dollar, mod 24 millioner dollar i samme periode sidste år.
I sidste måned overtog formanden for The International Chamber of Shipping, danske Esben Poulsson, formandsposten i Nordic Shipholding, efter den mangeårige bestyrelsesformand Knud Pontoppidan.
Rederiet er reelt under afvikling.
Redaktionen