Norden udvider flåden med to Panamaxes
Norden er på ny ude på chartermarkedet for at sikre sig ny tonnage, denne gang to Panamaxes fra hhv. en græsk og en britisk ejer. Dermed har rederiet sammenlagt indgået aftaler om 11 tørlastskibe i løbet af de seneste to måneder.
De to nye Panamaxes er ifølge The Balltic Exchange, det græske rederi Silver Lake’s Lucky Sunday på 80.400 DWT, der er chartret for 7.000 dollar om dagen over de næste 3 – 6 måneder, samt britiske Blenheim’s Moon Breeze på 91.800 DWT, der er chartret for 6.260 dollar per dag for en periode på 4 – 8 måneder.
Ifølge Tradewinds har Norden nu sammenlagt chartret ni Panamaxes og to Supramaxes siden starten af december. I november chartrede Norden to Supramaxes og tre Panamaxes.
Norden ønsker af principielle årsager ikke at kommentere rederiets løbende dispositioner på chartermarkedet, men bekræfter overfor avisen, at korttidsaftaler er en del af rederietsløbende flådeoptimering.
Norden har i dag 137 skibe i dets tørlastflåde, heraf 51 Panamaxes og PostPanamaxes.
Kilde: Tradewinds