Nordatlantiske Maritime Klynge Alliance
Den 19. til 20. november samles Norge, Grønland, Canada, Færøerne, Danmark og Island til møde i København. Formålet er at styrke de allerede eksisterende tætte bånd nationerne imellem, samt formelt at stifte Den Nordatlantiske Maritime Klynge Alliance.
Vært for mødet er den danske maritime medlemsorganisation, Europas Maritime Udviklingscenter.
”Stiftelsen af Den Nordatlantiske Maritime Klynge, er et udtryk for landenes vilje til at samarbejde omkring udviklingen af den maritime sektor”, siger Steen Sabinsky, direktør for Europas Maritime Udviklingscenter.
”Den Nordatlantiske Maritime Klynge vil være en platform hvor medlemmerne får mulighed for at udvikle deres maritime forretning som følge af innovation og vidensdeling på tværs af landegrænser. Det faktum, at verdens forretningsmæssige centrum stille men sikkert flytter sig fra vest mod øst, stiller de nordiske lande overfor nogle meget konkrete og nye udfordringer. Erfaringerne viser at disse udfordringer kræver at vi samarbejder omkring, hvordan vi sammen kan fremme den maritime sektors konkurrenceevne”, siger Steen Sabinsky.
”Vi er alle enige om, at vores kulturelle såvel som forretningsmæssige ligheder og fællesskab, lægger op til, at vi identificerer de lavtliggende frugter, og indgår i et samarbejde om at skabe de bedst mulige rammer for vores maritime virksomheder i fremtiden”.
Udover at stiftelsen af den Nordatlantiske Maritime Klynge Alliance, vil der være B2B møder, besøg hos maritime virksomheder, såvel som at man vil arbejde med at identificere hvad og hvordan vi kan lære af hinandens forretningsmæssige og teknologiske styrker og erfaringer på det maritime område.
Kilde: EMUC