Nils Smedegaard Andersen får nyt job
Bestyrelsen for det britiske olieselskab BP har udnævnt Nils Smedegaard Andersen til Non-Executive Director, og han kommer dermed i bestyrelsen for det store olieselskab. Nils Smedegaard Andersen tiltræder pr. dags dato.
”Jeg er glad for at byde Nils Andersen velkommen til BP’s bestyrelse. Nils medbringer bred erfaring fra energi-, shipping- og forbrugsvareindustrierne. Hans vidensniveau og indsigt fra sin lange karriere vil give et ekstra perspektiv til bestyrelsens arbejde”, siger Carl-Henric Svanberg, bestyrelsesformand for BP.
Nils Smedegaard Andersen, der er 58 år, var fra 2007 til juni 2016 adm. direktør for A.P. Møller-Mærsk. Inden da var han Executive Vice President for Carlsberg A/S og Carlsberg Breweries fra 1999 til 2001 og var adm. direktør fra 2001 til 2007.
Kilde: BP