Nigeria får Afrikas største dybvandshavn
Delstatsregeringen i Lagos, Nigeria, meddelte torsdag i sidste uge, at man vil begynde anlæggelsen af den største dybvandshavn i Afrika. Havnearealet bliver på 1.000 hektar, eller 10 kvadratkilometer, og kommer til at ligge i Badagry. Maersk skulle angiveligt være parat til at investere i projektet.
Arkivbillede.
Delstatsregeringen oplyste at en række både indenlandske og udenlandske investorer, her iblandt Maersk Gruppen, allerede har meldt sig som deltagere i projektet.
Statens guvernør, Mr. Akinwunmi Ambode, offentliggjorde planen under et besøg på stedet for projektet sammen med en række af delstatens topledere.
Guvernøren meddelte efter besigtigelse af området, at pProjektet ventes at gå i gang i løbet af de næste par måneder. En del af havnen skal udlægges som frihandelszone. Der skal desuden etableres en containerterminal på havnearealet.
Kilde: Hellenic Shipping News