Ni anklaget efter STX eksplosion
Ni personer er blevet anklaget for forsømmelighed i forbindelse med undersøgelsen af den dødbringende eksplosion, der fandt sted for ti dage siden på STX Offshore og Shipbuilding værft i Changwon, South Gyeongsang Province i Sydkorea.
Eksplosionen, der fandt sted på et produkttankskib, Persepolis, der var under bygning, kostede fire mand livet, da de var i gang med malerarbejde i en af skibets tanke. Arbejdet på værftet blev efter eksplosionen stoppet af myndighederne.
Arbejdsstandsningen betyder, at skibet, der angiveligt bygges for en græsk reder og var planlagt til levering i oktober, bliver forsinket. Sydkoreas ministerium for beskæftigelse og arbejde har sørget for, at de afdøde arbejderes familier får udbetalt erstatning.
Ministeriet undersøger årsagen til hændelsen og ser på, om et potentielt lovbrud kan have ført til eksplosionen. I mellemtiden har værftet fået tilladelse fra ministeriet til at genoptage dele af arbejdet ifølge Yonhap News Agency. Godkendelsen vedrører bygningen af et flådeskib bestilt af landets forsvar.
Kilde: World Maritime News