Netværks formænd til strategisk workshop
Det Blå Danmarks Netværks formænd var mandag samlet til en strategisk workshop. På mødet drøftede man bl.a. fremtidens maritime videns netværk. Allerede næste år vil EMUCs medlemmer opleve nye måder at arbejde med netværksaktiviteter på.
Fra venstre: Steen Sabinsky, Frank Stuer-Lauridsen, Niels Tolstrup, Bo Kiel Jespersen, Ditte A. Kragh og Carsten Gydahl-Jensen.
Planen er ikke endelig fastlagt endnu, men de overordnede retningslinjer for, at sikre værdi, projektudvikling, problemløsning, forretningsudvikling og generel netværking er klar til at blive taget op i sekretariatets planlægning.
Efter mødet var alle enige om, at denne workshop skal afholdes med jævne mellemrum, da udbyttet var stort, takket være netværksformændenes brede erfaring og store know-how.
Kilde: emuc.dk