Nedsatte færgepriser er et hit for øerne
Siden færgepriserne til Læsø fra den 15. august i år blev sænket, er folk strømmet til øen. Rederiet er nu begyndt et indsætte reservefærgen om søndagen for at have kapacitet nok. Der har været 24 procent flere passagerer med færgen de sidste to uger af august i forhold til samme periode i 2015.
”Det har været helt vildt. Det er fuldstændig fantastisk hvor mange, der gerne vil til Læsø. Vi har været nødt til at indsætte reservefærgen om søndagen. Ekstraafgangen blev lagt op i søndags på nettet,
og den er også allerede udsolgt.”, siger formand for Læsø Turist og Erhvervsforening, Karsten Christensen til Tv2/Nord.
Antallet af biler er fra 15. til 31. august steget med 43 procent, og antallet af campingvogne med 236 procent. Kun antallet af overførte busser er faldet en anelse.
Staten har givet et tilskud på 2,6 millioner kroner til at sænke færgepriserne frem til november og igen i forårsmånederne. Karsten Christensen forventer derfor, at den flotte vækst for færgen fortsætter i efteråret og igen i fra påsken foråret.
Kilde: TV2/Nord samt Læsø Turist og Erhvervsforening