Nearmiss - også i småfærgerne
Begrebet nearmiss er velkendt blandt medarbejderne i Småøernes Færgeselskaber. Men erfaringerne når sjældent længere end til det enkelte selskab, erkender formanden for Småøernes Færgeselskaber
”Derfor er det vigtigt, at vi med mellemrum får et indspark”, siger Søren Adsersen, Struer-Venø Overfarten.
Indsparket blev leveret af arbejdsmiljøkonsulent Søren Bøge Pedersen, Seahealth, på årsmødet i Småøernes Færgeselskaber i Skive i efteråret. Søren Bøge Pedersen afleverede et engageret indlæg om værdien af nearmiss med en opfordring til at indrapportere til nearmiss databasen.
Efter sit indlæg fik han håndslag på, at færgeselskaberne vil bestræbe sig på, hver at indlevere to nearmiss til databasen det kommende år. Med 32 færgeselskaber giver det 64 nearmiss og dermed stor sandsynlighed for at få konkrete hændelser om bord til debat.
Søren Adsersen vurderer, at det svære er at få besætningerne til at skrive ned. Mund-til-øre metoden fungerer fint på den enkelte færge, men det der med papir er ikke så populært.
”Der venter en stor ledelsesopgave med at få besætningerne overbevist om værdien af at få skrevet hændelserne ned. Jeg tror såmænd nok, at det vil lykkes, fordi der er stor forståelse for, at vi kan drage nytte af hinandens erfaringer. Men det tager tid”, siger Adsersen.
Struer-Venø Færgen har 50 anløb om dagen 365 dage om året, og de seneste fem år er der en enkelt gang slået en bule i færgen. Der har ingen arbejdsulykker eller uheld været i de fem år.
”Fordi der ikke sker noget, er det ikke ensbetydende med, at det er sikkert”, siger Søren Adsersen.
”Når der ikke sker uheld eller ulykker, kan det måske føre til – ikke at overse – men at undervurdere, hvad der er en nearmiss og skabe en atmosfære af, at her sker der ikke noget”, siger Adersen.
Hans eget forslag til at komme videre er en opfordring til besætningerne om at fortælle, hvis de oplever en nearmiss.
”Så skal jeg nok skrive det ned. Jeg har gjort det i et enkelt tilfælde, men det kommer jo sjældent længere end til os selv”. erkender han.
”Ved en afgang startede begge motorer ikke. Kun den ene. Det kan man ikke høre i styrehuset, og færgen kan godt sejle på én motor. Ved anløb er der imidlertid brug for begge motorer, og først dér opdagede skibsføreren, at der manglede motorkraft. Det kunne være gået galt. Det gjorde det heldigvis ikke, men episoden har ført til en diskussion om ændrede procedurer, så vi sikrer os, at begge motorer er i gang”, siger Søren Adsersen om en konkret nearmiss, der aldrig er nået længere end til Struer-Venø Overfarten.
Kilde: Søfartens Arbejdsmiljøråd
