N.E. Nielsen kritiserer den tidligere ledelse
Torms bestyrelsesformand, N.E. Nielsen, blev på generalforsamlingen af flere aktionærer kritiseret for, at rederiet er havnet i så store økonomiske vanskeligheder som det er - og at man har hyret en særdeles kostbar topchef, som ikke har vist sit værd.
N.E. Nielsen valgte i sit svar at give rederiets tidligere ledelse, ved Klaus Kjærulff, ansvaret for de problemer rederiet i dag står i.
”Torms problemer skyldes hverken den nuværende ledelse eller finanskrisen”, slog N.E. Nielsen fast.
”Torms krise skyldes beslutninger taget af den tidligere ledelse før finanskrisen, indgåede T/C kontrakter og et meget højt omkostningsniveau”, sagde bestyrelsesformand N.E. Nielsen.
”Det var meget vanskeligt at tage afsked med en direktør, der såvel internt i rederiet som i shippingverden var yderst populær - men det var nødvendigt”, sagde N.E. Nielsen.
Redaktionen