Navneskifte stopper sjofle bemærkninger
Ørsted, der 30. oktober på selskabets ekstraordinære generalforsamling, besluttede at ændre navn fra DONG Energy, en forkortelse af Dansk Olie og Naturgas, ser ud til fremover at slippe for sjofle hentydninger. Dong er nemlig også et mindre pænt ord for ’penis’ på engelsk.
”Forkortelsen afspejler ikke længere, hvem vi er. Men vi har ikke noget imod, at penis vittighederne stopper”, skriver Ørsteds britiske afdeling således i et svar på et spørgsmål fra en Twitterbruger.
Særligt på sociale medier har denne betydning af forkortelsen DONG været brugt. I forbindelse med navneskiftet har DONG UK, blandt andet modtaget mails, hvor afsenderen spørger om det er den uheldige forvekslingsmulighed, der er årsagen til navneændringen. Dette benægtes dog af Ørsted/DONG.
”Grunden til navneændringen er, at efter den omfattende strategiske omdannelse fra sort til grøn energi, matchede vores gamle navn ikke længere selskabet. Ørsted er et signal om vores danske rødder - og vores vision om at skabe en verden, der udelukkende går ud på grøn energi. Det nye navn er allerede blevet godt modtaget i Danmark og i udlandet”, siger Thomas Thune Andersen, bestyrelsesformand, Ørsted.
Som følge af navneændringen skifter selskabets tickersymbol til Orsted. Ændringen trådtei kraft ved starten af handelen den 31. oktober 2017.
Det nye navn - Ørsted - henviser til den innovative danske videnskabsmand Hans Christian Ørsted (1777-1851). Ørsted gjorde adskillige videnskabelige opdagelser, herunder opdagelsen af elektromagnetisme i 1820, som hjalp med at lægge det videnskabelige grundlag for, hvordan dagens samfund ser ud.
Se Twitterindslag om navneskiftet HER
Kilde: Offshore Energy Today