NATO genoptager piratjagten ved Somalia
Efter tre måneders fravær er NATO tilbage med en flådestyrke på syv krigsskibe ud for Somilias kyst. Det næste halve år vil flådestyrken, der er under portugisisk kommando, patruljere i det piratplagede farvand.
De seneste måneder har der været en nedgang i antallet af piratangreb - blandt andet takket være vejrforholdene i området, hvor stærk monsunregn har gjort sit til at holde piraterne væk fra havet. Men i takt med bedre vejr frygter NATO også for øget pirataktivitet.
Fra oktober til december sidste år havde NATO fire skibe i Adenbugten. Derefter overtog EU piratopgaven, ligesom en international flådestyrke med deltagelse af bl.a. det danske krigsskib Absalon også er i området.
NATOs nye piratmission begynder officielt den 16. marts, og den 9. juli sætter skibene efter planen kurs mod europæisk farvand igen.
Kilde: nordjyske.dk