Nanjing Tankers aktier afnoteres
Nanjing Tanker har lidt den skændsel at blive det første kinesiske statsejede selskab, der bliver afnoteret på børsen i Shanghai. Rederiet, dert er en del af Sinotrans & CSC, vil blive sparket ud af Shanghai Stock Exchange senere på ugen efter fire år i træk med underskud.
Handlen med Nanjing Tankers aktier har været suspenderet siden april 2013. Andre kinesiske rederier har også haft dårlige resultater, men har formået at sælge aktiver fra og på den måde skabt resultatmæssigt overskud. De har på den måde hidtil undgået afnotering.
Sinotrans & CSC’s topledelse har antydet, at man vil forsøge at genoplive Nanjing Tanker, i modsætning til søster firmaet CSC Phoenix som meget vel kan ende med at blive opløst efter en række endnu værre regnskaber.
Kilde: SinoShip News