MSC Flaminias problemer fortsætter
MSC Flaminia har lige nu det problem, at skibet, efter alt det vand, der er pumpet ind i ballasttankene, for at mindske slagsiden, har en dybgang på anslået 19 meter. Dette gør at kun de færreste havne kan modtage skibet., inden det er lettet for noget af lasten.
Alt tyder på, at skroget er intakt, og der er ikke set udslip. Der er tegn dog på, at det stadig ulmer i nogle containere læsset med tømmer. Ladningsmanifester fortæller at der også er containere om bord, som indeholder gasflasker.
Et EU-direktiv påbyder, at et nødstedt fartøj skal have lov til at søge nødhavn. Det pågældende direktiv gælder, desværre for Flaminia, kun for skibe, der befinder sig i en kyststats territorialfarvand, når uheldet indtræffer.MSC Flaminia befandt sig i internationalt
farvand, da branden brød ud.
Ifølge Lloyds List er der allerede drøftelser i Bruxelles om, hvordan man kan omformulere direktivet, så det også kommer til at dække ulykker, som den MSC Flaminia blev udsat for.
Kilde: Sjøfartstidningen